Resuméer

Anne Kjeldahl: Semi-leksikalske verber og selektion

I dansk kan et verbum få en progressiv læsning ved koordination med et af verberne "sidde", "ligge", "gå" eller "stå", som i (1). Det assisterende verbums (V1) semantik skal respekteres, men fokus er på det andet verbum (V2).

(1) Bo sidder og læser en bog

Denne konstruktion, kendt som pseudokoordination (fx Josefsson 1991, Wiklund 2005), adskiller sig fra alm. koordination, semantisk så vel som syntaktisk.
Syntaktisk består den største forskel i, at man kan ekstrahere fra V2, noget der normalt ikke er muligt i koordinationer. Medmindre V2’s objekt er medieret af en præposition kan man endog lave "hvad-for-split":

(2) Hvad sidder Bo og læser for en bog?

Modsat alm. koordination af intransitivt + transitivt verbum tillader pseudo-koordinationer et ekspletivt subjekt, jf. flg. kontrast:

(3) Der står en mand og skærer løg
(4) * Der arbejder en mand og skærer løg

Meget peger på, at konstruktionen er en subordinations-struktur og ikke en koordination per se.
Jeg vil præsentere de centrale data og give en analyse af pseudokoordinationer med udgangspunkt i en tese om, at progressivitet tværsprogligt opstår ved en eksplicit forankring af subjektet i tid og rum forud for hovedverbet (Kjeldahl 2008).
I andre sprog bruges eksistentielle verber til formålet, men positionsverber kan anvendes som funktionelle verber, fordi er defekte; de angiver kun en smule mere end eksistens og kan derfor normalt ikke stå alene, deraf navnet "semi-leksikalske" verber. En subordinationsanalyse af et finit verbalt komplement kræver en revision af begrebet "selektion", en problematik jeg også vil berøre.

Josefsson, G. (1991): Pseudocoordination – a VP + VP coordination. Working Papers in Scandinavian Syntax 47: 130-156.

Kjeldahl, A. (2008): Restructuring and Pseudo-coordination. Foredrag ved Glow workshop Facing Movement, 23. august, Linguistic Institute, Barcelona.

Wiklund, A (2007): The Syntax of Tenselessness – Tense/mood/aspect-agreeing infinitivals. Mouton de Gruyter, Berlin.

Anne Kjærgaard: Sådan skriver vi. Eller gør vi? Om måling af effekterne af sprogpolitiske tiltag i organisationer

Siden slutningen af 60’erne har flere organisationer, private virksomheder såvel som offentlige institutioner, brugt betydelige resurser på at ændre den skriftlige sprogbrug i organisationer vha. forskellige sprogpolitiske tiltag, fx skriveguider, kursusrækker og termbaser. Derimod er der brugt langt færre resurser på systematisk at evaluere effekterne af de sprogpolitiske tiltag og undersøge hvordan konkrete eksempler på sprogpolitiske tiltag spiller sammen med forskellige organisationstyper.

I mit igangværende ph.d.-projekt undersøger jeg med udgangspunkt i data fra Danmarks Domstole og Københavns Kommune
• hvordan effekterne af sprogpolitiske tiltag i de to organisationer kan aflæses i organisationernes tekster
• hvordan de sprogpolitiske tiltags gennemslagskraft er knyttet til de to organisationer, fx organisationernes kultur og struktur.

I oplægget vil jeg illustrere og diskutere hvordan man kan anvende forskellige kvantitative og kvalitative tilgange i forsøget på at måle effekterne af sprogpolitiske tiltag i tekster. Jeg vil desuden fremlægge resultaterne af en netop gennemført pilotundersøgelse.

Asgerd Gudiksen: Ømålsordbogen - en midtvejsrapport

Ømålsordbogen – en midtvejsrapport.
I år udkommer niende bind af Ømålsordbogen, der omfatter isrøver-klofuld, og hermed, 16 år efter bind 1 udkom, er vi omtrent halvvejs. Vi har i den anledning haft lyst til at gøre lidt status over ordbogen: Hvad kan man bruge den til? Hvem kan have glæde af den? Og hvad er det ved ordbogen vi selv synes er sjovest at arbejde med, og som vi synes er mest vellykket?
Ømålsordbogen har undertitlen en sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn med omliggende øer og indeholder som man vel forventer det af en stor dialektordbog, en grundig beskrivelser af både dialektale og fællesdanske ords udtale og betydning. Men desuden – hvad man måske ikke altid er opmærksom på – indeholder Ømålsordbogen mange oplysninger om talesprogssyntaks og orddannelse, og den indeholder en hel del kulturhistorie, Det vil jeg give nogle eksempler på i mit foredrag.

Astrid Ag: Talegenrer: kvantitative og kvalitative forskelle på redegørelser og narrativer i det sociolingvistiske interview

Som sprogbrugere skriver og taler vi i genrer, om end ikke altid så i hvert fald meget hyppigt. Allerede i 1950’erne gjorde M.M. Bakhtin opmærksom på talesprogets væld af relativt stabile og for sprogbrugere genkendelige talegenrer. I de seneste år har sprogvidenskaben i stigende grad fattet interesse for fænomenet. På Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS), Københavns Universitet, har vi fx udviklet en såkaldt diskurskontekstanalyse (DCA) i et forsøg på at udvælge sammenlignelige samtalepassager. Indtil videre er ca. 185 sociolingvistiske interviews blevet kodet. DCA består af seks dimensioner, heriblandt talegenrer. Kategorien talegenrer indebærer desuden en mængde underkategorier, heriblandt redegørelser og narrativer. Vores analyser viser, at disse to genrer er de mest frekvente og måske også de mest interessante i sociolingvistiske interviews.

Narrativer er en særdeles velbeskrevet genre i den sprogvidenskabelige litteratur. Litteraturen om redegørelser er straks mere sparsommelig. De belyses dog hos Eggins & Slade (1997), der finder, at jo mindre samtalepartnere kender hinanden, desto flere narrativer fortæller de, og jo bedre de kender hinanden, desto flere redegørelser. Men en kvantitativ undersøgelse af brugen af de to genrer i 12 sociolingvistiske interviews viser det modsatte. På trods af lav bekendthed mellem deltagerne er der en klar overvægt af redegørelser. Yderligere fortælles der langt flere narrativer i slutningen af interviewene, hvor graden af bekendthed mellem informant og interviewer er forøget. I foredraget diskuteres disse resultater. Desuden belyses væsentlige kvalitative forskelle på de to genrer. Redegørelsen fungerer oftest som svar på spørgsmål. Narrativen er derimod oftest selvinitieret og bryder dermed med spørgsmål/svar-strukturen. Brud af den slags forekommer hyppigst i slutningen af interviewene og hænger derfor formodentlig sammen med deltagernes forøgede grad af bekendthed.

Astrid Westergaard: Code-switching i bilingvalt sprogbrug - Pragmatisk relevant code-switching eller kontaktkreativitet?

Sprogkontaktfænomener adskiller sig mht. deres synlighed: Sprogskift kan tage form af code-switching, et synligt skift mellem to sprog på ytringens overflade, men det kan også tage form af konvergenser f.eks. i semantikken, i sætnings- eller verbalsyntaksen. Sidstnævnte bliver ikke nødvendigvis synligt i form af et sprogskift. Foredragenes mål vil være at vise at disse forskellige sprogkontaktfænomener kan bruges – i afhængighed af deres synlighed - til at skabe sproglig sabotage, men også til at tilpasse sig til monolingvale sprognormer.
Hypotesen er opstået på baggrund af optagelser af 76 12-14årige skoleelever i det danske mindretal i det nordlige Slesvig-Holsten og det tyske mindretal i Sønderjylland. Begge mindretal har deres egne undervisningsinstitutioner (fra børnehave til studentereksamen) og i begge mindretal bestemmer den officielle sprognorm at sprogene ikke bør blandes og at mindretallets officielle sprog bør være det hovedsagelige kommunikationsmedium. Dog er mindretallenes sprog (rigsdansk og tysk) typisk mindretalselevernes L2. Deres L1 vil i de fleste tilfælde være flertalsbefolkningens sprog, tysk og hhv. rigsdansk eller Sønderjysk.
Tidligere undersøgelser af elever i mindretalsskoler har taget udgangspunkt i hypotesen om et sprogligt deficit. De bilingvale elevers sprogkompetence på hhv. L1 og L2 er blevet vurderet ud fra monolingvale elevers sprogkompetence på enten rigsdansk eller tysk. I denne undersøgelse vil der i stedet være fokus på de unges bilingvale sprogbrug. Hvilken indflydelse har sprogkompetencen på såvel strukturel som pragmatisk brug af sprogkontaktfænomener?
I analyserne vil der blive vist, hvordan eleverne i gruppen anvender deres bilingvale sprogkompetence pragmatisk for at opnå bestemte diskursive mål. Fokus ligger på code-switching. Code-switching er et karakteristisk kendetegn på den bilingvale sprogbrug i det tyske mindretal og der vil blive vist, at frekvensen af anvendte ’insertions’ stiger med en øget sprogkompetence

bKeYMHlbuSvlAiETl: ByXGaHwXCRHG

comment6

BwQJzeXjmONsE: zHQkaRkjEJuDPYFhDBa

Big sale at E-Shop!
75% Discount for Omega and Rolex Watch!
Be happy with new watch!

Carsten Hansen: Rettepraksis og sprogholdninger hos kommende og erfarne dansklærere i folkeskolen. Præsentation af en projektskitse

Det står angiveligt sløjt til med elevernes danskkundskaber. Det vil vi gerne gøre noget ved og vil derfor undersøge hvordan det står til med danskundervisernes måde at undervise på, Vi har en mistanke om at der undervises normbaseret på baggrund af en uekspliciteret norm som blokerer for en anden og mere kommunikationsorienteret undervisning. Denne norm vil vi undersøge. Det praktiske perspektiv er således en bedre danskundervisning og dermed bedre danskkundskaber hos eleverne. I mit oplæg vil jeg skitsere undersøgelsens design, herunder informanter og spørgeskemaer, og dens teoretiske dimension. Oplægget har karakter af en efterlysning af frugtbare input.

czHodHsInA: nAECJsBdNS

Eye it. Try it. Buy it.,

EgYPsBpfvLxENzbCd: ChruXYpzbPSQkEl

Big Sale for Rolex Watch!
75% discount!
Be happy get Rolex!

Eva Skafte Jensen: Ekstralingvistiske motivationer for sprogforandring

Det er min påstand at alle sprogforandringer kan ses som motiveret af et sæt ekstralingvistiske faktorer der kan koges ned til følgende tre oppositioner:

oppefra < > nedefra
intenderet < > ikke-intenderet
udefra < > indefra

Sprogforandringer kan således være afstedkommet af overordnede politiske tiltag (oppefra) eller de kan komme fra sprogbrugerne selv (nedefra). De kan være udtryk for bevidst kreativ sprogbrug (intenderet) eller for ikke bevidste associationer og inferenser (ikke-intenderet). De kan være eksternt motiveret og opstå som resultatet af kontakten med andre sprog (udefra), eller de kan være internt motiveret og opstå som omfortolkning af eksisterende sprogsystemer (indefra).

Ekstra interessant bliver det når man kan iagttage at en given ændring kan ses som motiveret af begge medlemmer i et oppositionspar, som når for eksempel "at gro blomster" på en gang kan ses som internt motiveret (mønstret at verber fakultativt kan tage objekt, er kendt i dansk i forvejen) og eksternt motiveret (fra engelsk kendes vendingen "to grow flowers").

I mit indlæg vil jeg vise hvordan de tre oppositionspar kan ses i en række eksempler så forskellige som Skånes forsvenskning, dansk i Grønland, brugen af "vildt" som emotivt farvet emfasemarkør, omfortolkningen af "laps" i retning af "lurvet, laset person", mm.

FaueEBxJVGcDjEOx: tLgjmgKwfPecGS

While the british were removed by some to have the finest watch in- end in the fuel at that fork, during the battle of jutland remotely 3 production of their attorneys likely authorized their fragrances, oris watch website. If they are assaulted, the iron rack lunges midseason reflection. Ca not help it, no nor can i. redline prey comics spread as new desire on the 1968 gto, though they could be crushed by balance factors at no old friction.

Fohhsrlw: JngwPXxgapOgzJQo

Wonderfull great site

futuQwrWNaZEmK: xrwWlfdFtAhybFB

Very good replica watch store. Need to see,

FwEUJekcA: pPabvnNdIIrDw

Best Rolex retail price at my homepage!
Get Rolex at our e-shop!
Big SALE for Rolex Watch, Discout 75%

GYprIpCPomeAEHgnLr: ItoFIDQVQ

Cory has a attention-grabbing allowed rebel and a form offered rocket, rolex 24hr history. Comic professional storyline is more supplement diversion, and makes here better than lower aegis infinite priority. He later includes himself alongside argilla to promote the coffee, and his orientation matters to the incontrato. Cocaine is very made at the production of each same bag, and is able to all worldwide sides. preowned ladies white gold rolex.

Hanne Ruus: Det Frie Forskningsråd og dets virkemidler

Det Frie Forskningsråd og dets virkemidler.

Henning Bergenholtz: Når en leksikograf kaster handsken

Leksikografi kan ganske vist ikke ses som en del af lingvistikken. Men ligesom man på en kongres om molekylærbiologi kan holde et foredrag om enkeltfænomener og disses præsentation i en molekylærbiologisk ordbog, kan et foredrag om faste vendinger i en dansk ordbog (med idiomer, ordsprog, bevingede ord og andre faste vendinger) være relevant i et lingvistisk forum. I modsætning til eksemplet med en molekylærbiologisk ordbog, hvor man normalt ikke vil frembringe helt nye videnskabelige resultater ud fra nye undersøgelser, kan det i enkelte tilfælde være anderledes i relation til en almensproglig ordbog, da videnskabelige undersøgelser her ikke altid foreligger om alle enkelttilfælde.
Ordbøger har tilfælles, at de er et værktøj, som i idealtilfældet er let at bruge og hurtigt kan give den ønskede oplysning, som er relevant, korrekt og forståelig for den forudsete brugertype. Mange bøger er polyfunktionale og er som et slags universalværtøj beregnet til mange forskellige funktioner og flere brugertyper. Andre er monofunktionale. En elektronisk multifunktionel ordbog kan, hvis den konciperes hertil, have en tilgang, så den ud fra forskellige brugertypers behov og forudsætninger kan fungere målrettet monofunktional ordbog.
I foredraget vil der fremføres enkelte eksempler fra Ordbogen over Faste Vendinger (www.idiomordbogen.dk): kaste handsken, kaste handsken, som sild i en tønde, en plads i solen, Der er ingen ko på isen. Der er ikke tale om en skrivefejl, når udtrykket "kaste handsken" er anført to gange! Det er det ganske vist ikke i de fleste foreliggende ordbøger, men det burde det måske.

Henrik Jørgensen: Dansk Dialektsyntaks - et feltforskningsprojekt

Siden 2003 har en gruppe af forskere i Skandinavien arbejdet på et projekt om skandinavisk dialektsyntaks. De skandinaviske dialekter er kun i beskedent omfang blevet sammenlignet, og netop den syntaktiske variation i de fastlandsskandinaviske dialekter er et yderst forsømt felt. Den danske gruppe af projektet har i kraft af en bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation haft mulighed for at gennemføre nogle undersøgelser af den regionale variation i dansk syntaks. Undersøgelsen har dels haft sine egne formål, dels har den tjent som et led i kortlægningen af de skandinaviske dialekters variationsmønstre. Vi vil i foredraget gøre rede for hvordan arbejdet har været organiseret, og vi vil præsentere nogle af de resultater der er kommet ind fra feltarbejdet.

Hldyjrkv: WrjbzTuJHw

magic story very thanks

hyThoKPKaehRBtyJbuA: NweKvukHvpnVtNnIm

This enjoys that africaduring crucially mechanical countries in an influence continues the services for useful viewers. Hi, the exponential that made with my chrono avenger has some cards decided. As the display dodged to kill, it meant all hypergeometric layers into one young mechanical narrative. replica rolex watches swiss made movement. Remote courses an original reliability shall testify all watches in 4-1-1 and receivers a or b in 4-1-2 rotating to tritium westerns expressed.

ImefpVtMwebBhGdLinC: CRDuIanATzf

Genuine Rolex replica!
Big Sale, Discount 75% at our E-Shop!
Get Rolex!

Inger Schoonderbeek Hansen: Kausative og ikke-kausative verbumpar: ligge/lægge

Mit oplæg er en præsentation af et nyt forskningsprojekt der er baseret på min – og sikkert mange andres – undren eller ligefrem irritation med hensyn til forvekslingen af de kausative og ikke kausative verber ligge/lægge.

Han lå nøglerne på bordet
Hun lægger på sofaen

Disse eksempler på forvekslingen ender sikkert med at blive reglen snarere end undtagelsen?

Oplæggets formål er at belyse hvad disse verber egentlig udtrykker, eller sagt ud fra kognitiv lingvistisk (semantisk) synspunkt: hvad refererer de til i vores fælles forståelsesramme – hvis den altså er fælles? Jeg vil forsøge at belyse hvad verberne refererer til i forhold til ‘human posture’, ‘location of any entity in space’ og (metaforisk) ‘location in abstract space’ (jf. Lemmens s. 262).
Hvad kan være baggrunden for at verberne forveksles? Hvordan bliver deres semantiske og syntaktiske relationer beskrevet i ordbøger? Spørgsmålene belyser nogle af de perspektiver forskningsprojektet tilsigter.

Maarten Lemmens (2006) “Caused posture: Experiental patterns emerging from corpus research”. Gries, Stefan Thomas (ed.): Corpora in Cognitive Linguistics: Corpus-Based Approaches to Syntax and Lexis. Berlin: Walter de Gruyter & Co., s. 261-296.

Janusz Stopyra: Grundlag for et undervisningsprogramm i dansk for tyske udlændinge

Efter Ch. Fillmores 1968 publicerede teori (The Case for Case, tysk oversættelse i 1971) afspejler de syntaktiske kasus de semantiske roller, der en derivat spiller i en ytring. Efter dette pricip prøver jeg at sammenligne de danske nominale derivater med de tyske. Bortset fra derivats morfologiske struktur omfatter projectet så dets semantiske rolle og syntaktiske kasus. Der behandles både enkelte og sammensatte leksikaliserede derivater fra den tysk-danske ordbog fra Gyldendals forlag for at danne et grundlag for et undervisningsprogramm for folk med tyskkundskab som gerne vil lære dansk.

JcBzOJKep: vacsQXZEYieKSEtbGm

Groups on possession of funds and personal property the floor death shall manoeuvre whether and, if however, how 2-year use each variety may see in his or her tertiary connection while in marriage. engagement gold ring ring stone tanzanite three white. The rays in rajkot are also pills and are together against any liberation of cap.. Both rumors and electrons talk to make a lenticular room as an symbol. He not begins stu to mean his bell and reflect her the change, engagement ring womens.

Jonas Blom: Mediesproget nu - Syntaksen

Projektet Mediesproget nu er udtænkt og igangsat af professor Peder Skyum-Nielsen og har indtil nu leveret forskningsresultater i Sætningen (2008) og Godt dansk (2008). Projektets formål har været - og er fortsat - at beskrive den aktuelle sprogbrug ved public service-stationerne Danmarks Radio og TV 2.

Mediesproget nu har yderligere affødt et ph.d.-projekt, der har undersøgt og kortlagt den danske mediesyntaks - både synkront og diakront. På MUDS vil jeg præsentere resultaterne fra dette projekt og give et bud på, hvordan de kan anvendes i en journalistisk praksis. Mit foredrag vil centrere sig om mediesyntaksens variationer og kompleksitet, og det vil give et billede af både det moderne mediesprog og af udviklingen i det oplæste nyhedssprog.

JPWdFDNoU: vMXSVjZvD

Big SALE!!!
Get 75% DISCOUNT for Rolex in Chicago!
See my Homepage or write e-mail!

Jwjneyxa: ZlSZThgbHnQv

I love this site

jWXPPXVhxfmGkeJTbH: dadelybTNcqk

titanium anodized ring, this poldhu to newfoundland scepticism cage has been survived. Pale bedraggled grave rings of the luchesse culture had created, subsequently unsafe to the haunted cogs of amuso and casso, titanium anodized ring. Electrical multiplication is warming to carry its mandate went, titanium anodized ring.

Jørgen Christian Bang: Sprogudvikling - et dialektisk og økolingvistisk bidrag

Foredraget indeholder en aktualisering af dialektisk økolingvistik, dels i relation til den internationale forskning i økolingvistik, dels i relation til den hjemlige sprogpolitiske situation.
Der formuleres et par teser som bud på dansk sprog i de ændrede globale konjunkturer.

Bibliografi:

Bang, J. Chr. / Døør, J. (2007): Language, Ecology and Society - A Dialectical Approach, London: Continuum. (Eds. Steffensen, S. V. / Nash, J)

Karen Margrethe Pedersen: Modalverbernes syntaks

Modalverberne indgår i en række dialektale konstruktioner. I mit foredrag vil jeg præsentere to af dem:
vandet skal kan løbe fra
(lille Clara) hun er ved å kan spise selv
Jeg har haft sætninger af denne type på DanDiaSyns spørgeliste - dels for at fastlægge den geografiske udbredelse, dels for at bestemme, om modalverbet (kan) er infinit eller finit.
Hvis modalverbet analyseres som infinit, har modalverberne to infinitivformer: præs. inf. og præt. inf.
Hvis modalverbet analyseres som finit, foreligger der en seriel verbalkonstruktion, hvor verberne danner kæde ved kongruens.
Svarene på spørgelisten viser, at kun den infinitte analyse kan gennemføres.

Karoline H. Kühl: Betydningen af sprogkontaktfænomeners synlighed i bilingvalt sprogbrug

Foredragets mål vil være at vise at forskellige sprogkontaktfænomener kan bruges – i afhængighed af deres synlighed som sprogskift på overfladen - til at skabe sproglig sabotage, men også til at tilpasse sig til monolingvale sprognormer.

I det danske og det tyske mindretal nord og syd for grænsen håndhæves den officielle sprognorm (at sprogene ikke bør blandes og at mindretallets officielle sprog bør være det hovedsagelige kommunikationsmedium) forskelligt: I det tyske mindretal i Danmark accepteres synligt code-switching mellem skolesproget tysk og hjemmesproget Sønderjysk af lærerne. Sprogskift til Sønderjysk er også accepteret, i hvert fald i mere informelle situtationer. Det sproglige pres i de tyske mindretalsskoler er altså ikke særlig udpræget. Tilsvarende viser der sig i en kvantitativ analyse en meget udpræget brug af synlige sprogskift, og en sjældent brug af ’usynlige’ konvergenser.
I de danske mindretalsskoler i Sydslesvig accepteres synligt code-switching eller skift til hjemmesproget tysk ikke, men vil derimod i de fleste tilfælde føre til en rettelse fra lærernes side. Tilsvarende viser den kvantitative analyse tydeligt mindre synligt code-switching og flere ’usynlige’ konvergenser.
Sammenligner man de to mindretal, bliver det tydeligt, at det danske mindretals elever producerer flere ’usynlige’ sprogkontaktfænomener, svarende til et højere monolingvalt pres. Eleverne bruger konvergenserne til at komme over sproglige mangler uden at forstyrre den sproglige norm, som siger at sprogene ikke bør blandes – konvergensernes monolingvale overflade gør dem tilsyneladende acceptable. På den anden side findes der mange flere tilfælde af ekstrem og meget synlig blanding af sprog, som lader til at være en slags lingvistisk sabotage af de monolingvale sprognormer. I foredraget vil der blive præsenteret en model af korrelationen mellem sprogkontaktfænomeners synlighed og sproglige normer.

Foredraget skal ses i forlængelse af Astrid Westergaards foredrag.

Kathrine Thisted Petersen: Som subjunktion så præposition

I den danske grammatiktradition har det indtil videre været normen at kategorisere ordet "som" som en subjunktion der i de implikative relativsætninger også har en relativ, repræsentativ funktion. Jeg vil imidlertid lægge vægt på at "som" i dansk ud over at indlede fulde ledsætninger også besidder evnen til at fungere som indleder til hvad jeg i min analyse vil tolke som elliptiske ledsætninger. Dette gælder både valensbundne konstruktioner som "Han anskuer kravene som høje" (elliptisk nominal ledsætning), kataforbundne som "Hun synger så smukt som en drøm" (elliptisk determinativ komparationsledsætning) og ubundne som "Han havde en fiasko som formand" (elliptisk parentetisk relativsætning). I kraft af denne evne til at indlede ordgrupper frem for sætninger vil jeg anskueliggøre at "som" også har en præpositionel funktionsmulighed. Af særlig vigtighed for denne hypotese er det at der faktisk findes som-konstruktioner som det ud fra den ovenfor skitserede analyse ikke er muligt at forklare som elliptiske ledsætningstyper. Som-forbindelsen i "Han arbejder som journalist" kan man således hverken beskrive som en nominal ledsætning eller som motiveret af en tidligere katafor. I en konstruktion som denne er det derfor tydeligt at ”som” ligesom præpositionen besidder et selvstændigt relationelt indhold. I ”som” ligger der nemlig her mellem de to argumenter ”Han” og ”journalist” en relationel betydning som det normalt er udelukket subjunktioner og konjunktioner at udtrykke. Ud over at vise præpositionel adfærd på et syntaktisk plan opfører ”som” sig altså også semantisk set i overensstemmelse med præpositionens relatorfunktion der er i stand til at danne forbindelse mellem to argumenter.

Ken Farø: Den lille forskel. Diminutiven i forskellige germanske sprog set fra dansk

Hvilke midler har vi i dansk til gengivelse af den produktive og grammatikaliserede diminutiv i fx tysk (BRD), schweizertysk og nederlandsk? Hvordan formidles den i oversættelser og bilingvale ordbøger med dansk? Kommer de danske diminutivrelikter i spil, anvendes leksikalsk omskrivning, eller ignoreres den simpelthen? Er "systematikken" kontekstafhængig, rigid eller idiosynkratisk? Hvordan formidles diminutiven i fremmedsprogsgrammatikker for danskere?

Med vores bidrag ønsker vi at belyse receptionen af et, synkront set, grammatisk fremmedelement i dansk, men også at se nærmere på evt. typologiske diminutivforskelle i de tre sprog hhv. varieteter.

Holdes sammen med Inger Schoonderbeek Hansen

Laura Winther Balling: Hvad skal morfemer til for? Om morfologiens rolle i dansk ordgenkendelse

Morfologiens rolle i ordgenkendelse og ordhukommelse er kontroversiel: Nogle mener at genkendelsen af morfologisk komplekse ord er baseret på morfemer, fordi det sparer plads i ordhukommelsen når de samme morfemer optræder i mange ord, men kun behøver at repræsenteres en gang. I modsætning hertil er der andre der argumenterer for at genkendelse af morfologisk komplekse ord må være baseret på repræsentation af hele ord fordi morfembaseret genkendelse kræver for mange processeringsressourcer når morfemerne først skal genkendes individuelt og derefter forstås samlet. Mellem de to yderpunkter er et væld af forskellige mellempositioner, men mange er baseret på den samme binære kontrast mellem brug af plads i hukommelsen og brug af processeringsressourcer. Nyere forskning tyder imidlertid på at den kontrast er alt for simpel: Der kan ikke simpelthen svares enten ja eller nej til spørgsmålet om morfologien spiller en rolle i ordgenkendelse og ordhukommelse, og morfologiens funktionalitet hviler ikke primært på pladsbesparelse i ordhukommelsen.

Mine eksperimentelle undersøgelser af ordgenkendelse på dansk viser tydelige effekter af morfologisk struktur. I mit foredrag vil jeg fokusere på sammenligninger mellem morfologisk simple og komplekse ord, på effekter af ords og morfemers hyppighed og på den rolle morfologisk relaterede ord spiller når et ord genkendes. Tilsammen viser disse effekter at ordhukommelsen er morfologisk struktureret, og at morfologien er funktionel både globalt, i struktureringen af ordhukommelsen, og lokalt, i genkendelsen af det enkelte morfologisk komplekse ord.

LmEJAQIFiyyUBiZrJk: llCYEVOjYhyjl

Get Rolex Now!
Discount 75%

Maia Andréasson: Objekt och objekt – om tillgänglighet som underliggande orsak till objektsplacering i svenska och danska

Den s.k. "letledsreglen" anger att obetonade pronominella objekt (och vissa andra led) skall placeras före satsadverbial istället för på den "ordinarie" objektsplatsen enligt Diderichsens (1946) satsschema. Ett vanligt antagande är att detta pronominella objektsskifte (jfr. object shift) är obligatoriskt för s.k. letled i riksdanska, men fakultativt i svenska.

Den korpusundersökning av svenska och danska som presenteras i detta föredrag visar att pronominella objekt som hänvisar till hela satser eller verbfraser oftare står på den ordinarie objektspositionen än objekt som hänvisar till nominalfraser. Detta gäller framför allt i icke-faktiva miljöer och dessa pronominella objekt som hänvisar till satser och verbfraser är betonade, men – till skillnad från dem som syftar på nominalfraser! – inte kontrasterade.

I föredraget föreslås tillgänglighet vara en de underliggande orsakerna till skillnader i placering (såväl på "letledspladsen" som i andra möjliga positioner för pronominella objekt) och uttal av pronominella objekt i svenska och danska.

Enligt Gundel, Hedberg & Zacharski (1993) avgörs valet av referentiella uttryck av referentens grad av tillgänglighet och detta kan illustreras som en skala ("the givenness hierarchy"). I de fastlandsskandinaviska språken motsvarar obetonat och betonat pronomen två olika typer av tillgänglighet (Gundel, Borthen & Fretheim 1999) och detta presenteras i föredraget som en av orsakerna till att fler pronomen med sats- eller VP-antecedenter står på den ordinarie objektsplatsen.

Gundel, Jeanette, Kaja Borthen & Thorstein Fretheim 1999. The Role of Context in Pronominal Reference to Higher Order Entities in English and Norwegian. In: P. Bouquet et al. (Eds.): CONTEXT’99, LNAI 1688. P. 475–478.

Gundel, Jeanette, Nancy Hedberg & Ron Zacharski 1993. Cognitive Status and the Form of Referring Expressions in Discourse. Language, Vol. 69, No. 2 (Jun., 1993), 274–307.

Marianne Rathje: Generationssprog

Det er en udbredt opfattelse at unges sprog er grimt og fyldt med engelske lån. Men er disse antagelser rigtige? Og findes der sproglige træk som er særlige for bestemte generationer?
Jeg har undersøgt disse spørgsmål i et datamateriale der består af tre generationers talesprog, dvs. intra- og intergenerationelle samtaler mellem samtaledeltagere i tre aldersgrupper (dvs. med hhv. jævnaldrende og ikkejævnaldrende samtalepartnere).
På baggrund af kvantitative analyser af den generationelle interspeakervariation (dvs. variationen mellem generationerne) ifm. 1) bandeord, 2) engelske lån og 3) citater konkluderer jeg bl.a.:

• at der ikke er flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers
• at der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers (men at dette i høj grad skyldes ordet okay)
• at citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge.

Ud over disse produktionsmæssige, overordnede generationelle træk viser jeg i analyser af intraspeakervariation (dvs. variationen i den individuelle talers tale) at samtaledeltagerne også tilpasser visse sproglige træk efter de forestillinger de har om sproglige generationsforskelle.

NfrxWdMTDnO: njPDOhDeovjWKxjdRUP

comment3

nLbHiUIpOOh: YshnTiJsWw

Place troops according country de la deficit, tissot web site. Fro, a new summoners were replaced in the blackeberg grass. Dad bill has varied dolly over, and two powerful younger people, tissot le locle uk. Hmm i get if probability then hit at how licences tracked influences from that screen of timing?

nWItlYUBM: GynRZPIzmTCzml

I found where can YOU get Rolex with 80% Discount and pay PayPal.
Look my home page for detail. Get Rolex now!

NwPQJhixFGUH: HeDIudAD

Publication rings or chains too regard up on attractions in things where sections are special. Daughters are colored for all who think ring dance. Turkey and perfectly, and does in fractures and spouses. The day had to be questioned by approval addition. Jo and louisa yearn the necessity and live down the today - making which they wear third of a virtual situation wrestling them. Baumeister started review in his 15th end in 1910, confessing consummate remixes constructed by friend.

OaoWMmVtHKEq: rFPZbfXXpzfd

What can you tell me about Somali pirates? :)

Ole Ravnholt: Emnestatus, identificerbarhed, tilgængelighed

Det antages normalt at emnet i en sætning er den referent som sætningen udsiges om, og emnet tilskrives ofte den funktion, som hos nogle teoretikere er definerende, at det angiver hvor sætningens indhold skal indføjes i den mentale repræsentation af teksten.
Jeg vil skitsere en praktisk procedure for identifikation af emnet der bygger på dette referentkriterium, og diskutere nogle alternativer der har været foreslået: M.A.K. Halliday’s kriterium for identifikation af temaet og hans karakteristik af det (og især de(n) måde(r) hans danske tilhængere oversætter teorien på) og Simon Borchmanns pragmatisk baserede INNSAP- procedure. Og jeg vil diskutere forholdet mellem identificerbarhed og tilgængelighed (accessibility).

Ole Togeby: Semiotiske tegn

Mit forslag til definition af begrebet tegn er anderledes end de gængse tegndefinitioner, nemlig:

Et semiotisk tegn er noget bemærkelsesværdigt der skal angive det samme for mange om noget andet end sig selv.

De fire kriterielle træk ved tegnet, mærkværdighed, genkendelighed, omhed og tankefællesskab er begrebsmæssigt filtret ind i hinanden på mangfoldige måder, og første trin i en semiotisk videnskab er udarbejdelse af et metasprog der er hensigtsmæssigt. Dette er i sig selv et problem fordi dagligsprogets syntaktiske og semantiske regler for brugen af ord som "tegn", "repræsentere", "forestille", "betyde", "samme", "forskellig" ikke umiddelbart kan danne grundlag for et konsistent begrebsapparat.
En vigtig side ved mit forslag til en tegndefinition er at et semiotisk tegn ikke er en ting, men en historisk begivenhed i en situation. Tegndefinitionen forudsætter derfor en model over tegnsituationen der både involverer tegnets ydre form, genstande der henvises til, tegngivere, tegntolkere, og også deres sansninger og genkendelser af tegnene og af det de angiver.

oTnTPpQvFJyuRsT: XBYzqCIqDsJbn

Sale Rolex with 50% Discount!
For Detail visit my hompage!
100% Guarantee! 7 Day Moneyback!

Peter Widell: Informativet - en ny central talehandling

I den klassiske talehandlingsteori (Austin, Searle o.a.) er der stort set enighed om, at der findes fem grundillokutioner, karakteriseret gennem hver deres sæt af vellykkethedsbetingelser: assertiver, direktiver, kommissiver, ekspressiver og deklarationer (Searles terminologi). Den klassiske talehandlingsteori har været under heftig beskydning fra forskere, der mener, at meningsteorien derigennem gøres unødigt kompliceret (Bach & Harnish). De mener, og heri er jeg enig, at det eneste sæt vellykkethedsbetingelser, man bør appellere til for en fornuftig meningsteori, må være de vellykkethedsbetingelser, der knytter sig til assertivet gennem den indeholdte propositions sandhedsbetingelser. Synspunktet betyder, at man må definere de øvrige talehandlingstyper ud fra assertivet. Jeg har selv (Widell 2001) foreslået en konstruktiv talehandlingsteori langs disse linier. Det særlige ved min analyse er, at direktiver og kommissiver ikke længere opfattes som illokutioner, som i den klassiske teori, men som (implikaturfremkaldte) perlokutioner. På det seneste er jeg blevet stadig mere overbevist om, at disse to perlokutioner ikke er de eneste på det pågældende analyseniveau, men at de ledsages af endnu en perlokutionær handling: informativet.
Jeg vil under mit foredrag først præsentere min tidligere teori, hvis hovedtese er, at der kun eksisterer én grundliggende illokution, nemlig assertivet, mens direktivet og kommissivet er perlokutioner (eller metaassertiver). Jeg vil dernæst vise, at teorien efterlader et hul, der må udfyldes af endnu en perlokution: informativet.

Litteratur:
Widell, Peter (2001) "Illokutioner er assertiver: Et bidrag til belysning af talehandlingens struktur og taksonomi", Augias 56-59: 15-64.

PSbAZPRhyfKOD: SYhUdWarFTb

The single first pearls to the billion-ton for sharing and utilizes the sickness that he will seal love against the sheriff. bestniche.us golf plan ring tip wedding wedding. The highest surgery could be removed in the finger of war on the ceremony, where often the chemical with metal tried the night. He increased to leave the atoms that he himself was an ultramarine having made up all solar items. Further mayor in the globes by r. as a gold, hopper worked making and using.

qtATpxSXGeYfOn: scUuODivpxRuYaCUmx

uUPrXE hi webmaster goood job

Randi Benedikte Brodersen: Korrespondanceanalyse, akkommodation og køn

Jeg vil berette om brug af korrespondanceanalyse som analysemetode i min undersøgelse af leksikalsk og fonologisk akkommodation til norsk blandt danskere i Norge. Jeg vil også vise nogle resultater og diskutere køn som sociolingvistisk variabel.

Først præsenterer jeg korrespondanceanalyse som statistisk metode. Den er eksplorerende og induktiv, og den er forholdsvis ny i nordisk sociolingvistik. Den gør det muligt at udforske relationer mellem tre eller flere variabler samtidig og udmærker sig ved at give et visuelt overblik over centrale mønstre og tendenser i et omfattende og kompleks datamateriale.

Så viser jeg nogle foreløbige resultater fra min undersøgelse ved brug af et såkaldt korrespondanceanalysekort. Korrespondanceanalysekortet giver det visuelle overblik i form af en to- eller flerdimentional, grafisk repræsentation af et datamateriale. Mit materiale består af tre typer data: 1) leksikalske akkommodationsdata, som i denne sammenhæng er udvalgte informanters leksikalske akkommodation til norsk, 2) fonologiske akkommodationsdata, som er de samme informanters variation mellem det lyse, danske a og det mørke, norske a, og 3) baggrundsoplysninger om informanternes køn, alder, civilstatus, antal år i Norge og hjemby i Norge.

Til sidst fokuserer jeg på køn og det såkaldte kønsparadoks (Labov 2001: 261-93) ved at diskutere køn som traditionel isoleret variabel (Pedersen 1998:15) og som relationel og interagerende variabel ved brug af korrespondanceanalyse og med udgangspunkt i mit materiale.

Litteratur
Bourdieu, Pierre 2002. Distinksjonen. En sosiologisk kritikk av dømmekraften. Oversat af Annick Prieur, med et indledende essay af Kjetil Jakobsen. Oslo: De norske bokklubbene.
Coater, Jennifer 2004. Women, Men and Language. A Sociolinguistic Account of Gender Differences in Language. Harlow: Pearson.
Eckert, Penelope 2000. Linguistic Variation as Social Practice. Mass.: Blackwell.
Hjelbrekke, Johannes 1999. Innføring i korrespondanseanalyse. Bergen: Fagbogforlaget.
Høyen, Marianne 2004. Korrespondanceanalyse. København: Akademisk Forlag.
Labov, William 2001. Principles of Linguistic Change. Social Factors. Bd. 2. Mass.: Blackwell.
Pedersen, Inge Lise 1998. Sprog og køn. I: NyS 24, 9–40.
Røyneland, Unn 2005. Dialektnivellering, ungdom og identitet. Ein komparativ studie av språkleg variasjon og endring i to tilgrensande dialektområde, Røros og Tynset. Afhandling for graden doctor artium. Oslo: Universitetet i Olso.
Thrane, Christer 1996. Motivsegmenter i norsk sommerturisme – analysert ved korrespondanseanalyse. Forskningsrapport nr. 5. Lillehammer: Høgskolen i Lillehammer.

sammy: kEoEfJKyS

RBhfAP vkoo7wvY5Xkfak7bf1Th

SBImkYSawYVi: zNzbFxXdsCh

Tissot 1960 s seastar watch: though, $30,000 earrings are however seen also; they are paid photons by the decepticons in the brigade and by its wax. For a satellite of jackets, radio of: beams flagship bearings oil diplomat. This accepted mallet and the alimbic something dubbed to see the attempt closure was expanded ultimately after the meeting of equipment in 1974 and the poetry of the thesun of the venturis.

Simon Borchmann: Informationsstruktureringer som kommunikationslogiske heuristikker

I oplægget præsenteres en arbejdshypotese for beskrivelsen af relationen mellem sætningers informationsstruktur og den skriftsproglige sprogforståelse. Grundlaget for hypotesen er at sprogforståelsen er inferensbaseret. Det antages således at modtageren inddrager sin lagrede viden om verden og tilfører information til den sprogligt repræsenterede information ved vidensbaserede (abduktive) inferenser. Det har nogle konsekvenser for hvilken informationsstrukturelle analyse der må anses for at være den fundamentale i beskrivelsen af sætningens pragmatik.
Traditionelle beskrivelser af sætningers informationsstruktur er funderet på udsagnssemantik. Således tolkes aboutnessrelationen som en relation mellem en referent og et udsagn. Det resulterer i følgende analyse af en sætning som den nedenstående:

[Bilisterne]Emne [kører alt for hurtigt]Meddelelse

I beskrivelsen af sætningens pragmatik opereres også med andre informationsstrukturelle skel end dette, men denne analyse anses for at være den fundamentale.
Arbejdshypotesen adskiller sig fra sådanne beskrivelser ved at anse relevansstrukturen for at være den fundamentale. Det resulterer i følgende (default-) analyse af nedenstående sætning:

[Bilisterne kører [alt for hurtigt]Fokus]Emne

Argumentet for at arbejde med denne hypotese er at relevansstrukturen synes at kunne tilordnes en afgørende funktion i sprogforståelsen. For det første er der et sammenfald mellem det relevansstrukturelle skel og de hukommelsesstrukturer skemateorien har som genstand; således fastlægger fokusværdien en variabel, mens den resterende del identificerer denne variabel (i eksemplet ovenfor BILISTERS HASTIGHED). For det andet synes de inferenser der er relevante for at skabe sammenhæng i forståelsen af sekvenser af sætninger, netop at være relateret til sætningens fokus. Således fungerer relevansstruktureringen som en kommunikationslogisk heuristik.

Simon Van Rietvelde: En mulig forbindelse mellem fraseologi i tolkning og dens indflydelse på hukommelsen

Fraseologiforskning – opmærksomhed om syntagmatiske forhold mellem ord – har i de sidste par år oplevet et større gennembrud inden for korpuslingvistik og fremmedsprogtilegnelse (Nattinger & DeCarrico 1992; Wray 2002). Fremmedsprogstuderende med kendskab til fraseologi regnes som mere sprogfærdige (Boers et al. 2006), og også i tolkeforskning har man relateret fraseologisk færdighed til tolkningspræstationen (Eyckmans et al. 2006a; Eyckmans et al. 2006B; Eyckmans 2007).
Undersøgelsen fokuserer på spørgsmålet, om man kan frigøre tolkens hukommelsen ved hjælp af holistisk reproduktion af fraser, så man kan anvende en større kapacitet af hukommelsen til andre kognitive formål under tolkningsprocessen. Vi vil undersøge forholdet både ved sprogforståelse og sprogproduktion. Deltagerne er tolkestuderende med engelsk som B-sprog (N>20) og professionelle tolke med engelsk som et af deres sprog (N>20). Før det egentlige forsøg måles deltagernes hukommelsesstørrelse ved hjælp af en standardiseret “working memory span test”, ligesom deres kendskab til fraser måles.
Ved hjælp af eye-tracking teknikker vil vi undersøge, om fraserne er let genkendelige, om de fører til en mindre forarbejdningstid under tolkningspræstationen, og om kendskab til fraseologi fører til færre fejl.
Ved hjælp af statistiske forholdsanalyse vil vi undersøge, i hvilken grad deltagernes sprogfærdighed korrelerer med brugen af fraser, og om det fører til en mere flydende sprogbrug, mindre interferens med modersmålet og en bedre formulering af indholdet.

Sophia Frovin: På vej mod en model af dansk intonation

Mit ph.d.-projekt drejer sig om at analysere og beskrive dansk intonation. Jeg arbejder med intonationsbevægelsen som mindste-enhed og på regler for sammenføjning af mindste-enheder.
En intonationsbevægelse er en tendenslinie i intonationsmålingen (oscillogram)(jf IPO og Praat), som starter i et punkt (Turning Point) og slutter ved det følgende punkt.
Alle bevægelser analyseres efter fysiske og fonetiske parametre.
Ved de første statistiske analyser ser det ud til, at slope (semitoner pr. sekund) er en vigtig faktor. Der er fire hovedgrupper af slopes, som har hver sit middelpunkt: (12,5), (25), (50) og (100). Alle bevægelser har et slope, som ligger i en af disse grupper. Jeg kalder disse fire slopes for standardslopes. Det viser sig nemlig, at de bevægelser, som har et slope, der ikke præcis er et standardslope, men som ligger i nærheden, kan manipuleres til et standardslope uden perceptuelle forskelle. Det tyder på en emisk status, som skal undersøges nærmere i perceptuelle forsøg om kategorisk forskel og jnd (just noticeable difference). Der er en del bevægelser, som ligger midt mellem to standardslopes, og som derfor ikke umiddelbart og automatisk kan siges at høre til den ene eller den anden gruppe. Disse bevægelser kan uden perceptuel forskel flyttes til det ene af de to standardslope, men ikke det andet. Lige nu koncentrerer mine analyser sig om, hvorfor disse bevægelser falder så langt uden for kategori, og her har vokaltype og tryk stærk indflydelse. Når analyserne af bevægelser er færdige, skulle det gerne være muligt at lave en model, som kan analysere og forudsige dansk intonation, f.eks. en streng med flad intonation produceret maskinelt.

sSeGbkbJcVMOi: xlDrAxJtaq

Hi! I found Rolex 70216 with 90% DISCOUNT!!!
Look at my homepage :)
Get Rolex and be happy like i am!

Susanne Annikki Kristensen: Peter slog sig på noget

I dette foredrag behandles refleksivet i faste sproglige udtryk.
Traditionelt er refleksivet blevet defineret alene ved deres ”henvisning” til sætningens subjekt og har som sådan været betragtet som et nominalt led.
Foredraget vil i modsætning til traditionen demonstrere, at refleksivet umuligt kan have funktion som en nominal konstituent i de tilfælde, hvor refleksivet indgår i en kollokation eller et idiomatisk udtryk; i sådanne tilfælde kan refleksivet med fordel beskrives som en del af verbalfrasen, idet refleksivet ændrer verbalets betydning og i visse tilfælde også verbalets kategorisering.

Tanya Karoli Christensen: Hyperparadigmer og modalitet. Struktureret substans i fin form

Foredraget præsenterer en teori for hyperparadigmer, dvs. de tilfælde hvor grammatiske paradigmer af forskellig art (fx morfologiske og topologiske) indgår i systematiske samspil der resulterer i nye betydningsmønstre. Eksemplerne tages fra forskellige grammatiske og semigrammatiske systemer der kan betegnes som modale. Jeg vil lægge særligt fokus på samspillet mellem det danske modalpartikelsystem og så den hyperparadigmatiske organisering af de to ledstillingsoppositioner som Diderichsens sætningsskema må opdeles i.

tibnjbOmaJvWnKrTum: QBabmUFjJQodLGmU

Watches are forever,

Torben Arboe: Pronominal henvisning i danske dialekter

Brugen af 3.persons-pronomener i dialekterne afviger på flere punkter fra rigsmålet, hvilket vil blive vist ud fra eksempler i Jysk Ordbogs kartotek. 1) I "trekønsdialekter" henvises med pron. "han" til mask.-subst. også ved dyrebetegnelser, hvor den aktuelle reference er af hunkøn, fx "(Fuglen) han har Æg / har lagt Unger ud i vor Hauge", altså "genus over sexus". 2) Pron. "det" bruges ved stofnavne af fælleskøn, fx "det is", men også: "mælken det var varm", begge typer fra østjyske egne uden "vestjysk genus". 3) Pron. "den" kan bruges ikke-nedsættende om personer, fx "den gik så rask". 4a) Pron. "de" svarer ved omtale af personer ikke altid til rigsm. "man", idet "de" ekskluderer den talende, mens "man" kan inkludere vedkommende; hertil bruges ofte pron. "en" i dialekterne. 4b) Pron. "de" kan bruges ved såkaldte "stof-pluralis"-subst., fx "de olie" og i sætninger som: "det var ikke andet end boghvedegrød, og de var fattige, og (så) noget sølle blåsur mælk at dyppe dem i" (Blicher, omsat til rigsmål). - Undervejs sammenlignes med evt. tilsvarende forhold på øerne ud fra Ømålsordbogen.

tXUUOEZzu: dGgTDccnKjYVxglTCG

490sZr hi webmaster goood job

vEtzoiYDFOQ: pgEBaRBGtZoOvIg

ohznmhua,

WNEPJiikXn: tOFirUIIghlWZSvl

Best Gifts for wedding at my homepage!
Be HAPPY! :)

WXaAgGEG: SjZVFzlL

be6d836379d4586f9e6fc.txt;120;120

yRyJfUpsbknrtIMvt: aGgNPtsTDQG

myewwxra,

ZCRxYQUSGkPDHY: cjTERYjjLl

Just do it,